Vi lader vores film tale for sig selv :-)

Den endelige film lavet af os 5 pædagogstuderende :-)

MOVIE IN THE MAKING

Vi er lige nu i gang med at producere en film som resultat af modul 2 - Professionel kommunikation. Det er en film som har sat vores tanker i gang i forhold til at se verden ud fra barnets syn. For hvordan oplever de tilværelsen? Hvad får de ud af at plakaten med ABC hænger i voksenhøjde?

Vi startede med at lave vores storyboard, så vi kunne bestemme diverse scener, som viser hvordan et barn kan opleve forskellige situationer i en børnehave, hvis man IKKE sætter sig i øjenhøjde med barnet. Efterfølgende skulle vi filme scenerne, og redigere filmen.

Vores ide med filmen udspringer fra de tre feltdage vi havde i en børnehave. Vi har lagt vægt på hvordan barnet oplever dagen i børnehaven set ud fra børnehøjde. Vi har lagt fokus på at man som pædagog måske kan glemme, at man som barn ser og oplever tingene anderledes.

Vores målgruppe i filmen er pædagogstuderende og pædagoger og vores budskab med filmen er at vise hvad anerkendelse IKKE er og have fokus på hvor vigtig det er at sætte sig i børnehøjde og hvad det gør for barnet, hvis man ikke gør det.

Vi forstår anerkendelse ud fra begrebet ICDP, som vi har uddybet mere i et tidligere indlæg.

Så hvad vil det sige at være til stede som pædagog? Kan man overhovedet lave om på de fastgroede mønstre, der er i en børnehave?
Hvis de syntes det er okay at drikke kaffe og snakke over hovedet
på børnene – eller måske er de slet ikke klar over de gør det mere? De handler på rutinen og glemmer at reflektere over hvorfor de handler som de gør.

Hvad gør man som ny pædagog, hvis man kommer ud i en institution hvor man ikke mener at der vises anerkendelse. Kan man så overhovedet bryde det miljø? Gøre op med rygtet, om at pædagoger blot er kaffe drikkere.

VIL DU ANDET END AT DRIKKE KAFFE???


Vi har i hvert fald VIDEN om andet, og gør det os ikke forpligtet til at føre denne viden videre?

Her en en trailer til den endelige film - En dag i børnehøjde.

^ SE DEN, DU VIL IKKE FORTRYDE DET :-)

Hvor meget skal børn egentlig være i fokus?

Findes begrebet curling børn eller er det i virkeligheden curling forældre?

 Reelt set er det i virkeligheden ikke børnene der er problemet, men forældrene der gør dem til det. 

- nemlig små egoister der tror de er verdens omdrejningspunkt.

Selvfølgelig skal børn både ses og høres, men kan det ikke blive for meget og for sukkersødt uden konsekvenser og grænser?

kilde: http://www.b.dk/nationalt/danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

Hvilke konsekvenser kan det få for børnene at have curlingforældre?

Børnene kan blive mere uselvstændige, fordi de er vant til at forældrene har fejet alle problemer væk. De tror de kan få deres vilje med alt, og hvis de oplever lidt modstand er typiske eksempler, at de stamper i gulvet eller begynder at græde indtil den voksne giver sig. De kan have stor risiko for at opleve nederlag, da de ikke har lært hvordan de skal begå sig, eftersom at forældrene altid har gjort simple ting for barnet. Dette kan også give konsekvenser senere i livet, hvis barnet har været vant til at forældrene gør alt for en.

- Men curlingforældre gør egentlig "bare" deres børn en bjørnetjeneste!!

Ville det ikke være lettere for alle parter og med alle parter, mener vi både børn, forældre og pædagoger, hvis vi brugte det simple NEJ! bare engang imellem.

Det kunne i børnenes situation gøre det lettere for dem at tilpasse sig i fremtiden,  fordi de lærer at tackle diverse situationer og begå sig på egen hånd -  og dermed også at de ikke er verdens omdrejningspunkt.

Det kunne i forældrenes situation give mindre stress og en mere håndterlig hverdag.

Det kunne i pædagogernes situation give færre konflikter i institutionen og dermed også mere tid til børnene.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal beskytte og passe på vores børn, men ALT MED MÅDE.

kilde: http://bobojesen.com/portfolio-item/curlingboern/

Gammel ud, nyt ind!

Tænk dig om, har vi ikke alle prøvet at have mobning inde på livet? Hvordan forstår du mobning? I oplægget kommer der både ''den gamle'' og den ''nye forståelse ''for mobning, for som alt andet, er måden at forstå mobning på også blevet forældet.


Siden 1978 har man holdt sig til Olweus forståelse af mobning. Hans definition af mobning er at der er at der er nogle bestemte mønstre, hvor der er en mobber, tilskuer/medløber og et offer.
Hvis man handler ud fra denne forståelse, så burde det betyde at hvis mobberen fjernes fra fællesskabet, ville mobningen ophøre.

MEN DER MOBBES STADIG I DAG. 

Der er derfor kommet en ny forståelse på hvordan mobning kan stoppes. Der er snak om rhizome
begrebet. En rhizome er en plante med et kæmpe rodnet. Rødderne snørkler sig ind i hinanden på kryds og tværs - og sådan skal mobning forstås. For der er ikke kun EN sand historie af mobning, men flere sandheder. Dem der er involveret i mobningen skal ses som rødder, rødder som gror fra hinanden, snørkler sig ind i hinanden, forbi hinanden og langs hinanden altså hvis først mobning etableres i rødderne skal alle der er involveret hjælpes til at stoppe det. Der er altså  ikke nogle bestemte mønstre, det hele handler om at man ikke vil føle sig udenfor fællesskabet og derfor mobber man, for ikke selv at blive mobbet.
 

HVAD GØR VI SÅ?? 

For at løse mobning, kunne man kigge på intentionen af handlingen og ikke på selve handlingen der blev udført. Børn vil faktisk rigtig gerne snakke om intentionen med deres handling, børn vil gerne tages alvorligt. At skælde ud vil ikke hjælpe, men at spørge ind til intentionen vil hjælpe. Det er vigtigt at huske på at mobning ikke er en naturlig ting.

Reflektion fra de 5 pædagog studerende.