tirsdag den 12. maj 2015

Hvor meget skal børn egentlig være i fokus?

Findes begrebet curling børn eller er det i virkeligheden curling forældre?

 Reelt set er det i virkeligheden ikke børnene der er problemet, men forældrene der gør dem til det. 
- nemlig små egoister der tror de er verdens omdrejningspunkt.

Selvfølgelig skal børn både ses og høres, men kan det ikke blive for meget og for sukkersødt uden konsekvenser og grænser?


kilde: http://www.b.dk/nationalt/danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

Hvilke konsekvenser kan det få for børnene at have curlingforældre?
Børnene kan blive mere uselvstændige, fordi de er vant til at forældrene har fejet alle problemer væk. De tror de kan få deres vilje med alt, og hvis de oplever lidt modstand er typiske eksempler, at de stamper i gulvet eller begynder at græde indtil den voksne giver sig. De kan have stor risiko for at opleve nederlag, da de ikke har lært hvordan de skal begå sig, eftersom at forældrene altid har gjort simple ting for barnet. Dette kan også give konsekvenser senere i livet, hvis barnet har været vant til at forældrene gør alt for en.
- Men curlingforældre gør egentlig "bare" deres børn en bjørnetjeneste!!

Ville det ikke være lettere for alle parter og med alle parter, mener vi både børn, forældre og pædagoger, hvis vi brugte det simple NEJ! bare engang imellem.

Det kunne i børnenes situation gøre det lettere for dem at tilpasse sig i fremtiden,  fordi de lærer at tackle diverse situationer og begå sig på egen hånd -  og dermed også at de ikke er verdens omdrejningspunkt.
Det kunne i forældrenes situation give mindre stress og en mere håndterlig hverdag.
Det kunne i pædagogernes situation give færre konflikter i institutionen og dermed også mere tid til børnene.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal beskytte og passe på vores børn, men ALT MED MÅDE.


kilde: http://bobojesen.com/portfolio-item/curlingboern/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar